En Gudskabt verden uden Gud

Den mest ødelæggende konsekvens af synden blev en adskillelse fra den Gud, som skabte dem og elskede dem. Da syndens løn altid er død, genererede denne adskillelse en irreversibel koldbrand. Basalt set døde mennesket, da døden er adskillelse fra livet. Hans krops levetid fik en øvre grænse, hans sjæl blev uigenkaldeligt skadet og hans ånd døde. Derved blev mennesket et ankerløst skib på omstændighedernes og tilfældighedernes oceaner, uforberedt på alskens former for død og ødelæggelse, skydeskive for sygdomme, dysfunktion og abnormalitet. Også et ubeskyttet bytte for sine egne appettitter og amoralske anlæg. Det skaberløse menneske blev samtidigt kastet ind i en sanseløs forfølgelse af enhver identitetsbekræftende fornøjelse, et sekulært menneske kan drømme om. Han opdager ikke, at denne forfølgelse er udhulende og i sidste ende en selvmordsmission.

Historien viser klart, at civilisationer og kulturer som forlader Gud, selv hvis de brillerer i kreativitet og teknologi, skaber sine egne guder, forfalder i moral og åndelighed og genererer selvdestruktion.

Dette er et trøsteløst billede.