index
InfoNetworkRessourcerIsaacUpdatelinksHOT!
 
  Apostolsk Ordbog

Sitemap

Gud & Dig

Du Mener... nu?




[Addition]

... uden subtraktion fører dig ind i et åndeligt minefelt.

Vi vil have velsignelser, men ikke Ham, der velsigner. Når vi vælger denne livsstil, vil der kun finde tilføjelse (addition) sted. Men de ”lig”, vi nægter Ham at fjerne, vil før eller senere komme ud af skabet, og visse uafklarede sager vil eksplodere op i hovedet som landminer. Lad Gud føje mange velsignelser til dit liv... OG samarbejd med Ham om at fjerne det som skal fjernes!


[Attraktion]

En af de mest kraftfulde dynamikker i Den Nye Pagt... hvis ikke den mest kraftfulde.
Man kunne kalde den guddommelig magnetisme... uden at blande noget sammen med noget dumt New Age. Gud skabte magnetismen fra begyndelsen. Skønne ting er tiltrækkende, mennesker med statur tiltrækker andre, penge kan tiltrække mennesker. Det er oplagt, at ikke al tiltrækning (attraktion) er en positiv bevægelse. Men Guds anliggender tiltrækker mennesker, der er sultne efter sandhed, efter perspektiv, efter sand storhed og mening. Da Gud bevægede sig blandt de kristne i den første tid, sluttede en flok på omkring 3.000 sig øjeblikkeligt til dem. Nutidens kirker, frarøvet al guddommelig tiltrækning, bruger moderne tricks i jagten på ofre, der er for svage til ikke at overgive sig. Jesus sagde om tiltrækning: " Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham..." Andre relevante skriftsteder: Johs 6,37 10,29 og 17,6


[Beskyttelse]

... er nødvendig!

Vi har hørt en hel del om, at kirken skal beskyttes mod kontrollerende og diktatoriske ledere. Det er imidlertid kun den halve historie. Ledere skal også beskyttes! Imod mennesker der ikke ønsker forandring eller vækst, infantile ledere og generelt set mennesker med personlige dagsordener... disse blir aldrig mætte og tilfredse, de er regnløse skyer og suger bare liv og energi ud af ledere.


[Daglig ny åbenbarelse]

Hvem har sagt, vi har brug for det?
Hvad vi virkelig har brug for, er 3-4 åbenbarelser pr. år. Hvorfor ikke flere?

  • Fordi åbenbarelse er et frø, der skal vandes for at gro, blive en plante, et træ, og bære en masse frugt... en daglig ny åbenbarelse vil aldrig producere sådanne frugter.
  • Fordi det er umuligt at komme ind til kernen i åbenbarelse hvis vi får en ny om dagen.
  • Fordi det er umuligt at nå at implementere den.
  • Fordi en åbenbarelse, der ikke er implementeret, er ubrugelig.
  • Ikke bare ubrugelig men farlig, ligesom "ugjorte ord" gør os til passive hørere i stedet for gørere. I sin yderste konsekvens vil det lede os ind i et personligt bedrag ... som er dødeligt for vores åndelige liv.


[Det er fordi]

En af de mest brugte og mest barnlige undskyldninger.
Først og fremmest brugt når Gud eller en autoritetsperson udfordrer din integritet, lydighed, eller tester din pålidelighed. Adam er det første eksempel: "Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg." Ved at sige dette satte han et spor og et mønster for selvretfærdige troende og barnlige mænd/ægtemænd/fædre som ønsker ansvar dog uden at ville stå til regnskab.


[DHIMMITUDE (jihads fred)]

Det er vilkårene for underkastelse med beskyttelse for ikke-muslimer i deres egne lande:

  • underkastelse, fordi de vantro underkaster sig islamisk lov, der eksproprierer dem.
  • beskyttelse, fordi denne samme lov beskytter dem mod jihad og garanterer begrænsede rettigheder under en diskrimination, som de enten må acceptere eller se tvungen omvendelse, slaveri eller død i øjnene.

Derfor er dhimmitude det direkte resultat af jihad. De, der lægger hindringer i vejen for udbredelsen af islam, og som nægter at underkaste sig omdannelsen af islamisk verdensherredømme, er ansvarlige for de krige, der følger. Vantro er skyldige.

Dhimmikulturen var karakteriseret ved overgivelse og passiv underkastelse, påtvunget af ledere, der var blevet overvundet til islams tjeneste af ambitioner og økonomiske interesser.

Mærk dig: Europa er placeret i kategorien "lande med midlertidig våbenhvile" af Osama bin Laden.


[Forvirring]

Er et tegn på mangel på et flow af åbenbarelse.
Forvirring er det jeg hader og frygter mest. Som en sindstilstand i en overgangsfase er det acceptabelt, som en permanent tilstand er det en katastrofe. Forvirring er ikke sød, den er farlig. Forvirring er ikke en undskyldning lige så lidt som uvidenhed.
Den er det modsatte af klarhed.


["Hvordan går det?"]

... er et fuldstændig irrelevant spørgsmål!
Et relevant spørgsmål kunne være: "Hvor er du på vej hen?" eller "Bevæger du dig overhovedet?" For nogle mennesker kan det gå udmærket, men de flytter sig ingen steder. Andre mennesker står måske midt i en storm, pres og ting og sager... men faktisk går det godt for dem! Fordi de netop går efter deres bestemmelse.


[Ideer og inspiration]

Sindets menneske-udtænkte og menneske-centrerede produkter

Den kristne kirke er stresset og pastorer udmattede pga en flod af menneskers ideer og programmer, der skal få "Guds drømme" til at gå i opfyldelse. Profeter profeterer hvad Gud siger, falske profeter profeterer hvad de synes Gud siger. Vi gør hvad vi gør fordi vi altid har gjort det, eller fordi andre gør det, eller fordi ingen gør det... eller fordi nogen må da gøre noget!
Der skal mere end gode idéer... vi behøver Guds idéer.


[JIHAD]

Jihad er et formelt sæt af regler, der skal regulere forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer, baseret på islamiske erobringer, praksis, teologi og retsfilosofi.

Jihad er defineret af muslimske teologer som en kollektiv religiøs pligt, der binder hele det muslimske samfund og det enkelte individ. Fjenderne er dem, der modsætter sig etableringen af islamisk lov, eller dens udbredelse, vision eller suverænitet i deres lande.

Dette fænomen er hovedlinjen i de 56 stater, der udgør Organisation of Islamic Conference (OIC) og vesterlændinge bør have moralsk mod til at anerkende dets realitet, da det er centralt i islamisk religion, historie og civilisation. Der er aldrig blevet stillet grundlæggende spørgsmål eller ændret på dette siden grundlæggerne af den islamiske retsfilosofi etablerede det i det 8. og 9. århundrede. Reformer i islam forbliver fortsat på et absolut minimum.

Selv om opfordringen til jihad ofte høres i Europa, er det kun få mennesker i Vesten, der har forstået, hvad dette egentlig betyder. Og offentligheden vildledes af forsøget på at skabe en moralsk lighed mellem kristendommen og islam ved at fremhæve korstogene. Sandheden er, at jihad som ideologi blev praktiseret 4 århundreder før korstogene.


[Karismanisk]

Den sjælelige perversion af Helligåndens dimensioner (karismatisk)
Efter at den af Gud påbegyndte karismatiske bevægelse havde toppet på grund af modvilje og opposition mod at lade de nyligt forløste Helligånds dynamikker udvikle og opgradere kirken, blev den kontamineret, kom på afveje og blev bedraget af sjælelige vira i religiøs klædning og terminologi for at opretholde guddommelig troværdighed. Følelserne styrede, både tilbedelsen, brugen af de åndelige gaver, og endda lederskabet. Dette sjælelige oprør imod åndens herredømme åbnede døren for mennesket i centrum... og ikke Gud i centrum. Døren var dermed åben for manipulation, kronisk barnagtighed, moralsk uorden, og endda falsk lære.


[Klarhed]

Er en frugt af Guds bevægelse i en troendes liv, der frigør et åbenbaringsflow af sandhed. Profeter under Den Gamle Pagt blev også kaldt seere. Derfor er et klart syn en af konsekvenserne ved at være profetisk. Forvirring skaber rum for sammenblanding i tanker og beslutninger. Klarhed er nødvendig for at komme af med forvirring i vore liv og komme på sporet igen.


[Nøjagtighed]

En vigtig ingrediens i lydighed...
... med en overset kapacitet for det ekstraordinære. Kristne har udviklet et ekstremt sofistikeret katalog af undskyldninger og forklaringer (se Saul i 1 Sam 14) for unøjagtighed, kompromiser og lunkenhed. De er ikke rigtig opmærksomme på, at lunkenhed er kriteriet for at blive kastet ud af Guds mund (Åb 3). Nøjagtighed positionerer dig for skarphed, kraft og et ekstraordinært udbrud af Guds riges ressourcer. Prædikerens Bog taler om nøjagtighed som multiplicerer din kraft, der gør dine anstrengelser effektfulde. Uden nøjagtighed kan dine anstrengelser være uden virkning eller ovenikøbet destruktive. Mere senere...


[Profetisk]

En af de 5 overnaturlige dimensioner i den kristne tjeneste.

For at Guds kirke skal blive en Ånds-bygning, der bærer Guds riges kraft, må dens fundament være det oprindelige apostolske og profetiske. På grund af uvidenhed eller frygt har vi bygget på det pastorale, læremæssige og evangelistiske. Profeterne er gearet til at sætte mennesker på et spor, der vil bringe dem til deres bestemmelse i Gud. De har kapacitet til at give dem brændstof og næring på dette spor i form af opmuntring, formaning og opbyggelse.
Profeter er bygmestre, idet de modtager frisk og progressiv åbenbaring om bestemmelsen, om kursen, om prioritering og kronologi vedr den vej, der skal tilbagelægges, så mennesker kan line op og blive en sand og indflydelsesrig kirke. De etablerer Guds riges netværk, idet de kobler sig sammen med apostle om at bygge fundament. De koordinerer med pastorerne, lærerne og evangelisterne om at bygge huset. Mere senere...


[Sjælelighed]

... er en uorden opstået ved, at sjælen ikke er rettet ind og underordnet den livgivende kontrol af ånden. Sjælelighed er vore livs og kirkens trojanske hest.


[Småt]

Er ikke nødvendigvis smukt og komplet, men kan være begyndelsen for en fremtidig succes.

Det drejer sig ikke om størrelse eller storhed. "Småt er det nye stort" (Seth Gordon). Jesus havde 12 mænd i 3 år. Vi formår ikke at rejse 3 mænd på 12 år. Øvresalen i Jerusalem var fyldt med 120 personer, som Gud sendte 3.000 flere til. I dag har 3.000 kristne ikke indflydelse nok til at bevæge 120. Er der ikke et eller andet som skal ændres i vores tankegang?


[Vantro]

Verden af vantro betragtes som en enhed, der kaldes krigszonen, indtil den – gennem jihad – kommer under islamisk lov. Fjendtlighederne mellem islams område og krigszonen må fortsætte, så længe der findes vantro. Der er 3 kategorier af vantro:

  • de, der modsætter sig det islamiske kald med våben. Krigsførelse er påbudt indtil islams overlegenhed er anerkendt.
  • de der bor i lande med våbenhvile. Her er en situation med henstand – midlertidig våbenhvile.
  • de der har overgivet sig til islamisk dominans og giver deres land for fred... de bliver dhimmier (en slags undermennesker, der bliver tålt, og som har begrænsede rettigheder).


[Våbenhvile]

Der er 2 mulige motiver for våbenhvile:

  • muslimerne er for svage til at vinde krigen
  • de vantro indvilger i at betale en skat til den muslimske hersker for at få fjendtlighederne til at ophøre